Drejekursus

Drejekursus på elektrisk drejebænk.

Dette kursus er til dig, der gerne vil lære at dreje og til dig, som allerede kan dreje, men mangler ny inspiration og gerne vil dygtiggøre dig.
Der vil blive undervist i drejning af kopper, skåle, tallerkener, kander - afdrejning og drejning på stok. Desuden vil vi eksperimentere med at blande forskellige typer ler på skiven og afprøve alternative drejeteknikker – altså vil det være en blanding af at øve de håndværksmæssige drejeteknikker og eksperimentere kreativt på drejeskiven.
For nybegyndere vil der være rum for at fordybe sig i centrering og optræk, og øvede vil have mulighed for at eksperimentere og afprøve nye teknikker. 
Undervisningen forløber ved fælles introduktioner og individuel vejledning målrettet jeres ønsker og færdigheder.

Der vil være mulighed for at få jeres udvalgte emner forglødet, og disse kan afhentes ca en uge efter kursets afslutning.


Materialerudgifter ligger ca. på 250kr pr. person og er ikke medregnet.

Du kan tilmelde dig kurset HER